Få gode opskrifter på gode brød. Det er nemt at bage selv - og det smager meget bedre end det man kan købe hos de fleste bagere.

onsdag den 22. april 2009

Squash - Gulerodsboller





Sådan får du mænd til at spise mere grønt:

50 g gær
1/2 spsk. salt
3 spsk. olie
5 dl lunken vand
1 squash
3 gulerødder
durummel og hvedemel (ca. 40/60 fordeling)

Opløs gær i olie og vand i en skål. Rør saltet i.
Skræl gulerødder og riv dem på rivejernet sammen med squashen. Blandes op i skålen med gærblandingen. Jeg plejer at røre det hele sammen med en gaffel.
Bland ca. 250 g durummel i - med gaflen. Rør hvedemel i. Bliv ved til dejen er fast nok til du kan hælde den ud på bordet og ælte godt igennem. Ælt dejen rigtig smidig - bliv gerne ved i 5-7 minutter.
Hviler under et rent viskestykke i ca. 1,5 time.
Formes til boller og hæver et lunt sted i 45 min. Jeg plejer at sætte pladen op på ovnen, mens den varmer op.
Bages ved 250 grader i ca. 12 minutter.

Tip:
I stedet for at trille dejen til runde boller så sæt en klump dej direkte på bagepapiret uden at ælte det alt for meget. Det giver en smuk struktur i bollerne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar