Få gode opskrifter på gode brød. Det er nemt at bage selv - og det smager meget bedre end det man kan købe hos de fleste bagere.

tirsdag den 2. februar 2010

Pirogger


Det perfekte madpakkebrød/ hurtig aftensmad


25 g gær
2 tsk. salt
2,5 dl lun mælk
100 g smeltet - koldt - smør
ca. 600 g mel - gerne en blanding af grahams, fuldkorns og hvedemel - men alm. hvedemel er også fint alene
fyld

Lun mælken og opløs gæren heri. Rør salt og smør i. Ælt mel i, til dejen opnår en smidig konsistens. Del dejen i to, og lad dem hæve tildækket i ca. 40 minutter.
Rul hver klump ud og lav runde forme med en f.eks. en skål. Kom fyld på midten af hver cirkel, og luk dejen som en halvmåne. Pensl piroggerne med et sammenpisket æg, og  luk dejen med en gaffel ved at presse åbningerne sammen med gaflen.
Efterhæver i ca. 15 minutter, og bages ved ca. 15 minutter ved 220 grader.

FYLD:
Kan nærmest varieres i det uendelige. Her er brugt kødfyld, hvor jeg har stegt en tør-kødsovs af hakket oksekød, rødløg, hvidløg, chili, revne gulerødder og squash, champignon og tomatpure.
Man kan f.eks. også masse kogte kartofler og fyld det i piroggerne sammen med bacon og porrer i tern.
Spinat i cremefraich med krydderier er også godt. Alt kan bruges - bare husk at der skal være en smule vædde i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar