Få gode opskrifter på gode brød. Det er nemt at bage selv - og det smager meget bedre end det man kan købe hos de fleste bagere.

søndag den 27. september 2009

Sneglebrød

Et helt fantastisk "knæk-i-stykker-brød" er dette sneglebrød, som man ikke skærer skiver af, men i stedet brækker stykker af.

25 g gær
1 spsk. sukker
2 tsk. salt
5 dl vand
hvedemel
50 g smør (ikke smeltet)

Rør gæren ud i sukker, salt og vand. Tilsæt vandet lidt efter lidt, så er det nemmere at røre gæren ud.
Tilsæt ca. 300 g hvedemel og rør dejen godt sammen. Skær smørret i mindre stykker og fordel i dejen. Tilsæt nu mere mel - lidt efter lidt - og begynd at ælte med hænderne.
Brug så meget mel det kræves, før dejen er smidig og glat. Hellere lidt for båd end for tør.
Hæves i en skål tildækket i 1 times tid.
Vend dejen ud på et bord og form dejen til en lang pølse. Sno dejen sammen som en snegle og tryk den let-flad på midten. Lad endelig være med at bruge for lang tid på dette. Jo mindre du rører dejen efter hævning - jo bedre.
Hæves tildækket i 20-30 minutter.
Pensl med mælk og drys evt. med hørfrø, sesamfrø, birkes eller havregryn og bag brødet i en 250 g varm ovn i ca. 25-30 minutter.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar