Få gode opskrifter på gode brød. Det er nemt at bage selv - og det smager meget bedre end det man kan købe hos de fleste bagere.

torsdag den 11. juni 2009

Grove sandwichboller



Lækre grove sandwichboller - perfekt til madpakken eller en hurtig aftensmad.

25 g gær el. 1 pk. tørgær
5 dl vand
2 tsk. salt
Groft hvedemel ca. 600 g

Rør gæren ud i vand og salt i en stor skål - jeg plejer at bruge en gaffel. Rør en god del af melet i - stadig med en gaffel. Rør godt sammen, og tilsæt melet lidt efter lidt. Når dejen er fast nok, vender du den ud på bordet og ælter den smidig. Brug så meget mel det kræves, før dejen er super smidig.

Hæver i skålen i ca. 1,5 time. Formes til 6 store boller, der trykkes flade. Tryk ikke for hårdt, så alt luften trykkes ud. Efterhæver 30 minutter - gerne lunt.
Pensl evt. bollerne med vand. Bages ved 250 grader i 15-20 minutter.

Tip: Bag dem på en bagesten, så bliver de super sprøde. Husk også at lade dem køle af på en rist, så de ikke bliver bløde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar