Få gode opskrifter på gode brød. Det er nemt at bage selv - og det smager meget bedre end det man kan købe hos de fleste bagere.

onsdag den 9. december 2009

Sund konfekt


Mit yndlingskonfekt til jul er de her sunde-kokoskugler. Jeg får hurtig for meget af den fede julemad og marcipankofekten. Derfor er disse kugler perfekte til at få stillet den søde tand med god samvittighed.

50 g mandler
50 g cashewnødder eller andre nødder - f.eks. hassel eller valnød
50 g rosiner
6 friske figner
6 friske dadler
1 spsk. kokosmel
1,5 - 2,5 spsk. honning

Hak alle nødder og tørrede frugter og bland dem i en skål. Kom kokosmel og honning i. Ælt dejen sammen og brug så meget honning du har brug for til at dejen bliver nem at samle uden den er for våd.
Stil skålen i fryseren i 30 minutter. Tag skålen ud og form kugler i mundrette størrelser. Tril dem i kokosmel. Stilles i køleskabet indtil servering.

TIP: Du kan evt. tilsætte havregryn, kakaopulver eller lidt rom for en anden smagsvariant.